Beflyvning

Beflyvning af EKSV.

Denne side indeholder lidt praktiske oplysninger om hvor du finder journal til at skrive dig på, samt hvordan du kan betale for startafgift enten kontant eller ved overførsel. Vi bruger ikke girokort.
Havnekontor udefra

Da EKSV er blevet en selvbetjeningsplads, er der venligst selvbetjening for de fleste ting. Alle bygninger (havnekontor undtaget) er aflåst, så det er ikke muligt at komme inden døre i terminalen.
Adgang til havnekontoret sker via den blå dør, som vist på billedet til venstre. Her findes ud over selve havnekontoret et toilet.  

Telefon på terminalbygningen er tilgængelig til bestemte numre. Telefonen befinder sig i det rustfrie skab lige uden for døren ind til glasgangen.

Udgang til og fra forpladsen sker via lågen ved havnekontoret. Det er altså ikke nødvendig at kravle over hegnet for at komme ind og ud. 
Så venligst undlad dette.






Havnekontor inde

Vil du betale din startafgift kontant, kan du bruge en af de kuverter der er lagt frem. Når kuvert er udfyldt med registrering, beløb og pilot kommes kuverten i den hvide postkasse der hænger i havnekontoret.

Vil du overføre beløbet til os via f.eks. homebanking er registrerings og kontonummeret: 8500   000-52-29170

For internationale betalinger er her:

Iban: DK0385000005229170
BIC: SPNODK22

Her bankens adresse:

Spar Nord A/S
ADELGADE 8
7800 SKIVE


Se også siden trafikregistreringTakstregulativet ligger også i en folder i kontoret og det findes også her på hjemmesiden.

Der er også fremlagt lidt turistinformation mm.


Sidst opdateret 05/06-2024